Har du husket at hygge med din teenager i dag?

I min hverdag, hvor jeg starter dagen med mine egne to teenagere, tager på arbejde og underviser andre folks teenagere, hvorefter jeg kommer hjem til mine egne to teenagere igen, … ja der lærer jeg dagligt nyt, primært om teenagere og deres forunderlige verden(sopfattelse).

Alle har en holdning til teenagere, både dem der ikke har teenagere inde på livet, dem der ikke husker hvordan de selv var som teenagere, dem der er teenagere enten af alder og/eller af sind, og alle os der husker noget af vores teenage alder og jævnligt skal forholde os til dem, enten i hjemmet eller på arbejdet.

Jeg holder af teenagere, som Dan Turell holdte af hverdagen… selv når de viser sig fra de sider vi ”aldrende” mennesker synes mindst om, så holder jeg stadig af teenagere. Og jeg troede egentlig jeg havde ret godt fat på hvad det er der er vigtigst for en teenager (vennerne og mobiltelefonen!), indtil jeg fornyeligt blev overrasket af nogle 2g’er på et af mine psykologihold.

Efter at have introduceret psykologisk teori for de knap så arbejdsivrige 17-18 årige, bad jeg dem give en gruppe præsentation på hvad de mente ville være vigtigt, hvis de var forældre til en teenager i dag, som skulle støttes godt i sin identitetsdannelse.

Fælle for de forskellige gruppeforslag var: Jeg vil sørge for at HYGGE mere med min teenager! (underforstået at de ikke synes de hyggede nok med deres egne forældre)

Behovet for at hygge mere, kom bag på mig, og nok især fordi teenagere med deres attitude og ord jævnligt signalerer at de ikke gider ”os gamle”. Derfor spurgte jeg da også lige min 3g klasse i psykologi, om det virkelig kunne passe! – og det kan det åbenbart.

Nogle af de meldinger der kom fra de unge 2. og 3. g’er var:

  • ”Hygge er da MEGA vigtigt”
  • ”Når nu vi alle har så travlt, så burde hygge været noget vi havde en fast aftale om hver anden uge… så vi kunne spille brætspil, drikke the eller bare snakke, og så vi alle var nødt til at prioritere det”.
  • ”Min far snakker meget i telefon på sit arbejde, hans arbejde er at snakke i telefon, så han skal altid være klar til at tage telefonen, og det er ikke særlig hyggeligt”
  • ”I dag er det som om at karriere er blevet vigtigere end børnene, sådan var det ikke tidligere, så mine forældre kan arbejde hjemmefra og det gør de så hele tiden, og nogle gange hele natten!”
  • ”Når det handler om at lægge telefonen væk, fx når vi spiser sammen, så er mine forældre faktisk værre til det end mig og mine søskende!”
  • ”Jeg ville ønske at når mine forældre sætter grænser op, så kommer konsekvensen også hvis grænserne bliver overtrådt… det er ikke så hyggeligt når de ligesom ikke gør det de siger de vil gøre og det bare får lov til at flyde ud”.
  • ”jeg savner ansigt-til-ansigt kommunikation med min far, så han ikke bare sender mig en sms når vi skal spise”

Jeg kunne faktisk genkende mig selv i noget af det mine elever fortalte – jeg er nogle gange dårligere end mine børn til at få lagt computeren eller telefonen væk og bare være tilstede i en samtale. …. Og mit arbejde er med hjemme indimellem, hvor især søndage bruges på at forberede undervisning….. men samtidig kan det jo også indimellem være pokkers besværligt at regne ud hvad de teenagere vil og hvornår.
Der er tidspunkter hvor mine teenagere, derhjemme i ”egen hule” har lyst til at hygge, det er bare sjældent forudsigeligt hvornår det lige vil falde dem ind, og hvis det enten er hvor jeg har bunker af dagligdagsopgaver, eller klokken har passeret 21 og jeg er halvt sovende, ja så misser jeg uden tvivl opgaven med at få hygget med min teenager den dag.

Omvendt, så hører jeg jo i mine elevers hygge-feedback, at det handler ikke om noget bestemt – hygge er ikke et fast defineret koncept, som jeg skal leve op til. I bund og grund lyder det egentlig bare som om at vores teenagere gerne vil have at vi er mentalt tilstede indimellem, når de selv lige orker at være det, også giver det dem en oplevelse af hygge. Så min nye læring er, at nok er teenagerne med en humørsvingende facade godt på vej til at være voksne, men det lille barn lever stadig i dem og det popper op og vil have et hygge-kram, anerkendelse og mest af alt nærvær oftere end vi forældre lige går og tror det.

Så endnu engang lidt klogere på teenagernes forunderlige verden, lover jeg hermed mig selv at jeg vil blive bedre til at hygge med mine teenagere…. for om ”et øjeblik”, ja så er de ikke teenagere længer, også fortryder jeg det nok, hvis jeg brugte tiden på at have travlt med arbejde eller på min mobiltelefon!

Må det blive en hyggelig uge for alle.

🙂 Winnie Ladefoged Kjelsgaard

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *