”Du burde have indset….” de bedste ord fra i går.

I går kom de første par domme i den meget omtalte børnepornosag, hvor over 1000 unge mennesker er sigtet for at have delt en sexvideo med to personer på 15 år.

Det er en sag der har overrasket mange unge mennesker, og som fylder meget hos nogle af de elever der er på den handelsskole jeg har min dagligdag på. Sagen har nok også overrasket mange af os ”gamle”, men det er mere i forhold til den subkultur, der eksisterer, hvor elev-generationen synes det er ok at dele sådant materiale, for det gør ”man jo” og pigen i videoen ved jo der bliver filmet og siger ikke fra…..

For mig at se, er der flere problematikker i ovenstående. For det første måler vi ”gamle” det etiske og moralske ud fra vores eget verdenssyn og en del i elev-generationen har tydeligvis et andet verdensbillede, som vi kun kender meget lidt til og som absolut ikke matcher det vi vurderer som rigtigt og forkert. Jeg tænker det må være en generationskløft, der er kommet med de nye sociale interaktionsmuligheder, som Internettet har givet. Jeg og mine jævnaldrende forstår simpelthen ikke hvor farligt det kan opleves at blive isoleret fra ”flokken” på de sociale medier, hvor vigtigt det er at ”hyle i kor”, uanset hvad man hyler. De fleste af os har prøvet at dumme os i forhold til vores ”flok” eller taget standpunkter der gik imod konsensus hos flertallet, men forskellen er at vi kunne gå hjem og gemme os under dynen et par dage også var det meste glemt. De unge kan ikke engang gemme sig under dynen, for deres fejl bliver kontinuerligt påpeget via den mobiltelefon de har med sig under dynen, og fejl forbliver dokumenteret på Internettet…. Delt og delt igen. Så det kan godt være de unge i dag har flere muligheder end vi havde, men risikoen ved fejltagelser er også vokset i sådan en grad, at mange af dem bliver handlingslammede og hellere vil være konforme til den oplevede forventede adfærd fra ”de andre unge” end at stå fast på en moral vi ”gamle” har forsøgt at give dem med på vejen.

En anden problematik ved at ”hyle i kor” er den socialpsykologiske forstrækning. Når vi mennesker får en oplevelse af at ”alle andre” eller mange andre gør noget, så bliver det psykologisk mere legitimt at gøre det samme. Så byrden ved en umoralsk eller uetisk adfærd bliver mindre, når vi ikke er alene om at gøre sådant. Vi har set det mange gange i løbet af historien, måden jøderne blev behandlet i Tyskland under 2. Verdenskrig, måden Romaer bliver behandlet i det meste af Europa, og måden African-americans og Native-americans stadig bliver diskrimineret i USA – vi mennesker har brug for at være en del af en flok, så det er ofte vigtigere at tilpasse vores adfærd til gruppens forventninger end at stå alene med et moralsk standpunkt. De unge gør det samme, distancerer sig fra ofrene i de krænkende videoer, som det er så normalt at dele, og argumenterer med at hvis man ikke kender dem, samt ”hun vidste hun blev filmet og sagde ikke fra”, så er der ingen grund til at tænke på ofrene som mennesker der bliver skadet igen og igen og igen, for hver gang det kompromitterende materiale bliver delt over Internettet.

Så halleluja for juraen og det grundlæggende fornuftsprincip ”Bonus Pater Familias”. Juraen gav os i går et ekstra incitament, sådan at når en ung person fremadrettet skal overveje om han/hun vil ”hyle i kor” eller undlade at dele krænkende materiale, så er der også en personlig risiko forbundet med det. Juraen fritager ikke et menneske fra ansvar, bare fordi vi ikke har sat os ind i hvad loven indebærer – ”et fornuftigt menneske” burde have indset at de unge mennesker på sexvideoen var under 18 år og derfor blev det defineret som børnepornografisk materiale.

Jeg blev personligt overrasket over at vi så betingede fængselsdomme i de første prøvesager fra i går, mit gæt havde været bøder samt anmærkningen i børneattesten i 10 år (hvilket man også får med den betingede fængselsstraf), men det glæder mig faktisk, for så hårde domme vil forhåbentlig få vores elev-generation til at overveje deres Internetvalg en ekstra gang, og dermed nedsætte risikoen for gen-traumatisering af de ufrivillige film-hovedpersoner.

Vi er et udtryk af de valg vi tager – og vi har altid et valg, også når vi står i lort til op over begge øre.

Winnie Ladefoged Kjelsgaard.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *