Hvad er det gode ved dit misbrug?

Nu tænker du muligvis ”hva’ mener du! Der er da ikke noget godt ved et misbrug” og jo det er der faktisk…. eller der har i hvert fald været noget godt ved misbruget på et tidspunkt. For når vi misbruger noget, så er det oftest noget vi gør som en copingstrategi. Vi prøver at overleve eller overkomme noget andet og i den situation er adfærden, som senere bliver til et misbrug, den strategi der letter vores liv mest for smerte.

Så hvis vi gerne vil af med vores eget misbrug, eller forstå og støtte til at andre kommer af med deres, så er det afgørende at vi forstår hvad godt misbruget gør for den misbrugende. For copingstrategien der ikke længere virker, skal erstattes med en ny der kan virke og samtidig gør godt. …. Vi misbruger jo sjældent for at påføre os selv ubehag, vi gør det for at undgå eller nedsætte noget der opleves værre end at misbruge.

Jeg har bestemt mig for at finde modet til at dele et personligt eksempel til dette budskab.
Som 15-årig udviklede jeg en spiseforstyrrelse. I det amerikanske diagnosesystem, som jeg jo kender bedre end det vi har i Danmark, bliver 60% af alle spiseforstyrrelser diagnosticeret som ”not otherwise specified”, dvs. at klienten har en spiseforstyrrelse der signifikant nedsætter livskvaliteten, men personen møder ikke alle de kriterier der skal til for fx at diagnosticere med anoreksi eller bulimi. Havde jeg som teenager fået noget hjælp, var jeg blevet kategoriseret som ”not otherwise specified”, den faglige forståelse har jeg først fået som voksen.
Jeg overspiste ikke, jeg sultede ikke mig selv, men jeg udviklede og praktiserede til perfektion, evnen til at kaste op, lydløst, velplaceret og kontrolleret, når jeg dagligt besluttede mig for at jeg havde spist for meget til et måltid.

Det var en copingstrategi, et misbrug af min krop og det gjorde det gode for mig, at jeg fik en følelse af at have kontrol med et eller andet i mit liv.

I sommeren da jeg var 14 år, skete der nogle meget markante ændringer i mit liv, og jeg fik en oplevelse af at svæve alene og hudløs rundt i tilværelsen, uden forsvar for hvad der måtte komme imod mig, og uden nogen oplevelse af at kunne kontrollere noget som helst. Jeg havde absolut ingen tillid til at det var sikkert at dele min sårbarhed med nogen, hverken voksne eller jævnaldrende, så jeg gjorde det ”at kunne kaste kontrolleret op”, til min lille pause fra det kaos der ellers herskede i mit hoved. Det var en copingstrategi, noget jeg havde for mig selv, som jeg kendte og kunne bestemme over, og som ingen kunne tage fra mig.

Vi kan hurtigt blive enige om at der ikke er noget godt eller sundt ved at gå rundt og kaste op dagligt, præcis som der ikke er noget godt eller sundt ved at ryge, overspise, overtræne, skære i sig selv, drikke for megen alkohol, tage stoffer eller andre adfærdsmønstre, der bliver ekstreme. Men mit budskab er at vi bliver nødt til at forstå hvad det var, der oprindeligt fik os til at vælge som vi gjorde, for medmindre misbruget bliver erstattet af andre og bedre coping-valg, så er der en stor risiko for at vi fejler i vores kamp for at overkomme den uhensigtsmæssige adfærd. Vi er bare mennesker, fulde af tvivlende tanker og egne dæmoner i forskellige versioner. Når livet viser sig fra den baske side, kan vi alle få brug for copingstrategier til at dæmre op for den indre emotionelle smerte. Det er nemt at tage de rigtige beslutninger når vi har det godt – det er når vi har det sværest at vi får brug for tænke os mest om i forhold til ”hvad er det gode det gør, det her… og er det nu også godt!”

Selv fik jeg sagt ”farvel, nu er det slut” til min copingstrategi som 20-årig. Jeg havde fundet et fodfæste med mig selv i livet og der var ikke længere behov for at have den lille ”pause med kontrol” som spiseforstyrrelsen gav mig. Når jeg i dag står i øjeblikke med emotionel smerte, så er der andre copingstategier, der har erstattet det gode, som spiseforstyrrelsen oprindeligt gav mig – det var ikke en nem rejse for mig at tage, men den var nødvendig og lærerig.

Håber dette lille input kan få dig derude til at tilgive dig selv de misbrugende valg, forstå hvad godt de har givet, så du kan finde vejen til erstatte dem med noget andet og bedre.

Hold ud og hæng i!

Winnie Ladefoged Kjelsgaard

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *