Mens vi venter på Mette

Det er en surrealistisk tid…. Corona-tid…. En situation som jeg på ingen måder kunne have forestillet mig ville opstå…. Og sådan er der nok en del der tænker.

Fuld respekt for at denne Corona-situation har medført en masse skidt. For dem der har et skrantende helbred er der en reel frygt for at blive ramt af noget, der kan sætte en fuld stopper for livet. For dem der i forvejen kæmper med angst, er der pludselig masser af inspiration til forestillede fremtidsscenarier, der kan fodre et evigt sultent monster af en angstlidelse. For mange er vores levestandard økonomisk truet af enten mindre indtjening, fyring eller i værste fald konkurs. For de mange herlige teenagere i mit liv, både mine egne derhjemme og dem jeg låner på mit arbejde, er dette Corona-forår blevet en deprimerende række af skuffelser… for når en typisk 3g’er kommer til de sidste måneder af sin gymnasietid, er det oplevelser som gallafest, sidste skoledag, læseferie, studenterrunde, fester og festivaler, der får pumpet lidt motivation ind til de sidste akademiske krampetrækninger, inden et ofte tiltrængt sabbatår.
I denne Corona-tid har de unge fornøjelsen ved at skulle lave skolearbejde i minimum en måned længere end forventet, til gengæld skal de gå op og ned ad deres forældre dagligt, og alle de sjove ungdomsbegivenheder er aflyst. Så der er pres på hos mange, i alle aldre i denne Corona-tid.

 

Hører du til den gruppe, der reelt er truet på livet af Corona, skal du ikke tage mine kommende ord til dig… så skal du bare passe godt på dig selv og du har mine bedste ønsker med dig. …. MEN til alle andre, kan jeg ikke lade være med at komme med lidt perspektivering…. Vi kan kalde det et bette omsorgsfuldt spark!
Smerte, sorg, skuffelse og bekymringer er relative…. Ja det kan gøre forbandet ondt, som helt ind igennem marv og ben ondt, men er der stadig en puls hos dig, er det ikke slut og du alene vælger hvordan du vil ta’ det!

Vi kan ikke ændre på Corona-tidens vilkår, så jeg foreslår at øjnene tørres, selvmedlidenheden droppes og vi hver især kigger nysgerrigt på denne nye tid – for Corona-tiden byder også på fantastiske muligheder. En ny tid med ny refleksions mulighed, en tid hvor der forhåbentlig er mulighed for at tænke over det vi ellers ikke ville tage os tid til. Tid til at vende tilbage til det der måtte have begejstret os i vores opvækst, tid til at overveje hvad der skal være i vores liv, når Coronaen slipper sit tag i os!

Jeg tror vi hver har en mening med vores liv, uanset om det bliver langt eller kort….. jeg tror vi har noget vi bør lære….  nogle vil flygte eller undgå, fordi det næppe er noget nemt vi skal lære, men det forsvinder ikke, det venter bare på os indtil vi er klar!

Personligt har jeg brugt Corona-tid til at tænke tilbage og genopdage min glæde ved det der vokser i naturen …. Som barn og ung brugte jeg mange timer, siddende øverst i træer, skrålende som en anden Julie Andrews i ”Sound of Music” (sådan lød det i hvert fald i egne ører) eller i filosofiske samtaler med dagens klatretræ! …. Corona-tiden har ikke sendt mig op i trætoppene, men jeg har anlagt mig en køkkenhave, hvor der før var mark, og jeg har brugt masser af tid alene, mens jeg minutiøs med begge hænder har løsnet jord og renset for ukrudt. Det lyder måske banalt, men det har for mig været en sund påmindelse om min mening med livet og hvad det er jeg tror jeg skal lære på den livsrejse jeg får. Jeg er ikke en verdensnavle, jeg vil næppe blive nævnt i nogen historiebog og det vil vokse og gro, også når jeg ikke er her – så min mening er i nuet. Jeg sår frø og håber nogle vil vokse, ikke kun i min køkkenhave men også i de mennesker jeg møder. En venlighed, en anerkendelse, et kærligt spark og en omsorgsfuld ærlighed….. det er de frø jeg har mulighed for at plante på min vej, og det er den eneste måde hvorpå jeg kan se mit liv får mening…… og hvad er det så jeg skal lære, ja det bliver jeg nødt til at holde som en hemmelighed kun delt med mine nærmeste, men Corona-tiden er en mulighed og en påmindelse om at livet ikke bare skal gå, det skal have mening og hvis der er behov for at luge ud eller så nyt, så gør det.

Corona-tiden kan være noget skidt, og det skidt kan dyrkes mens vi ”venter på Mette” – men det er sjældent så skidt at der ikke er nogen der har det værre, så har du en puls har du muligheder – drop selvmedlidenheden, det bringer intet godt og brug tiden, mens vi venter på at Mette Frederiksen siger ok til et ”normal liv” igen, på at sikre at ”det normale liv” vil få en mening i den tid du måtte få på din livsrejse.

 

Winnie Ladefoged Kjelsgaard.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *