Som du tænker!

Den grundlæggende antagelse inden for kognitiv psykologi er at vores tanker i meget høj grad definerer hvordan vi føler. Det er altså ikke vores følelser der får os til at tænke på en bestemt måde, men omvendt vores tanker, der har en afgørende indflydelse på hvordan vi oplever vores følelser. Den kognitive psykologi er sammen med adfærdspsykologien en af de psykologiske retninger, hvor der findes mest videnskabelig dokumentation for deres antagelser. Så ovenstående sammenhæng mellem tanker og følelser er ikke noget jeg bare lige ”ryster ud ad ærmet” fordi at, … ja, jeg sådan lige føler for det.

Og vores hjerne, der hvor tankerne bor, er en finurlig en – har du nogensinde prøvet at bestemme dig for at der er noget du ikke vil tænke? Prøv det… du vil hurtigt opdage at det ikke kan lade sig gøre. Jo mere du tænker ”det der vil jeg ikke tænke” jo oftere popper den tanke op og du kan tage dig selv i straks at rette den og nærmest råbe inde i din hjerne ”Neeeeeej, det var jo det du IKKE skulle gøre” (minder til tider om børneopdragelse eller undervisning af teenagere … men det er vist en sidehistorie).

Så du kan ikke bestemme dig for hvad du ikke vil tænke – MEN, du godt kan bestemme dig for hvad du gerne vil tænke… du kan i hvert fald øve dig på det – og det super fede er at din hjerne kun kan takle en tanke ad gangen, så hvis du øver dig længe nok på det du gerne vil tænke, så får du evnen til at ”jamme” din hjerne når noget er vigtigt, så den slet ikke får kapacitet til at dyrke de tanker du ikke vil tænke.  

Men tilbage til den første antagelse om, at vores tanker i høj grad definerer hvordan vi føler. Jeg får med jævne mellemrum at vide ”du er også altid så positiv Winnie”, og selv om jeg er sikker på det altid er ment som en kompliment, så efterlader det mig ofte forundret. For jeg tror egentlig ikke at jeg som udgangspunkt er ”så positiv”, jeg kan bare bedst lide at være i godt humør. Hvis jeg tænkte efter, ville der helt sikkert være masser af grunde til hvorfor noget kunne være synd for mig, eller urimeligt, eller hårdt, men jeg betragter den slags tanker som spild af min dyrebare tid. Jeg er sikker på at den dag min tid rinder ud, så vil jeg tænke ”ej, allerede! Jeg kunne nu ellers godt liiiiige bruge lidt mere tid her”, så hvorfor spilde min tid på at dyrke nogle tanker, der ikke fører til gode følelser.

Så min hemmelighed til hvorfor jeg ”også altid er så positiv” er at jeg fokuserer på det jeg kan kontrollere og accepterer det jeg ikke kan kontrollere. Jeg accepterer at sorg gør ondt og vil være en følgesvend altid… det er okay, det er ikke farligt at have følelsesmæssigt ondt så længe det bare får lov at ligge der, blive tilstrækkelig anerkendt, uden at blive dyrket eller gødet til mere end hvad det er – en emotionel smerte. Men jeg kan kontrollere hvad jeg gerne vil have af tanker – og jeg har opdaget, at når jeg tænker på det, jeg kan være taknemmelig for, så bliver alt i livet meget nemmere og sjovere.
Når det regner og blæser tænker jeg ”godt jeg ikke er på øvelse med sergentskolen!”. Der er en enorm taknemmelighed for at det kapitel af mit liv er overstået. Når jeg dummer mig, tænker jeg med taknemmelighed på at jeg kan give en undskyldning, undlade at gentage min fejl og vide at jeg faktisk ikke er verdens centrum eller super vigtig, så min fejl vil hurtigt blive glemt af alle andre igen. Og når nogen måtte grine af mig eller min adfærd, vælger jeg at tænke ”dejligt jeg kunne bidrage til et skud endorfiner, det er altid godt med lidt af kroppens egen lykkehormon”.

Jeg kan kontrollere hvordan jeg taler til mig selv…. Det har taget mange år at lære at tale ordentlig til mig selv, og indimellem må jeg da også lige øve en gang til. Da jeg var ung var det meget almindeligt at jeg fortalte mig selv, at jeg var fed, at jeg var forkert, at jeg var en der ikke rigtigt var noget værd for andre, en Winnie-alene-i-verden … helt klart tanker der ikke førte til gode følelser. I dag har jeg lært at tale ordentlig til mig selv, og jeg minder ofte de unge mennesker, der har samtaler med mig om, at vi altid skal huske at tale lige så pænt til os selv, som vi ville tale til andre – for du kan kun være noget for andre, hvis du er ordentlig imod dig selv.

Der er ikke nogen stor eller avanceret teori bag det, at jeg lever som et ganske lykkeligt menneske – jeg har valgt at fokusere på at have taknemmelig tanker om stort og småt i min hverdag – det er meget simplet at forstå …. MEN, ret svært at praktisere. Så hvis du nu har fået mod på at øve dig på hvilke tanker du gerne vil have i din hjerne, så giv ikke op hvis det ikke lykkedes første gang…. Det er lidt som at løbe et maraton, tag et skridt ad gangen, og hvis bare du bliver ved, så når du nok i mål engang.

Må du være vedholdende på din vej.

🙂 Winnie Ladefoged Kjelsgaard    

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *